Det lille ord “Tak” kan snart ikke siges nok!
Der er så mega meget at være taknemlig for, tænker du over det daglig?
Det er en af mine ritualer, at skrive ned hver aften hvad jeg er taknemlig for, det kan være det der sket i løbet af dagen. Gode som dårlige ting, de er al sammen en del af en læring, selv om det kan være svært at takke for noget man synes er gået dårligt!
Jeg fandt en lille sød historie fra bogen NÆRVÆR den vågne opmærksomheds syv kvaliteter af Catrine Ingram, under kapitlet glæde.
Som handler om taknemlighed, som jeg synes du skal have glæde af at læse.
God fornøjelse!
Det er en historie om en gammel vis kvinde, ved navnet Suko, der levede i Japan og var kendt for sin store glæde. En dag kom der en mand for at besøge hende, som sagde: ”jeg er meget selvoptaget og ulykkelig det meste af tiden. Vær sød at fortælle mig, hvordan jeg bliver glad. ”Suko svarede: ” uanset hvad der sker med dig, så sig til universet: Tak; tak for alt. Jeg har overhovedet ikke noget at klage over.” Hun sagde til ham, at han skulle komme tilbage om et år og fortælle hende, om han gjorde fremskridt.
Manden tog af sted, og et år efter vendte han tilbage til Suko. Han fortalte, at han havde gjort det, hun sagde til ham. Han havde sagt ”Tak” for alting. Men han var desværre stadigvæk selvoptaget og ulykkelig. ”Hvad gør jeg nu?” spurgte han.
Og Suko sagde: ”Du skal igen sige: ”Tak. Tak for det hele. Jeg har overhovedet ikke noget at klage over. ”Det siges, at manden i det øjeblik forstod taknemlighedens sande kraft, nemlig at der ikke er nogen undtagelse for, hvad man kan være taknemlig over, og at selv hans lidelser kunne betragtes med taknemlighed. De havde slidt hans modstand ned, gjort ham ydmyg og ført ham til en vis kvinde. Ifølge historien gik han ind til en strøm af evig glæde.
Du er velkommen til at skrive til mig hvilke oplevelser du har hvis du bruger taknemlighed. Jeg elsker at have kontakt med dig.